Fald i staver

FALD I STAVER.
En af de erfaringer jeg har haft med børn og naturen, specielt efter jeg har fået naturfags briller på, er at børn ofte fordyber sig, på en helt anden måde end voksne. Børn lever livet her og nu, har ikke tanker for i morgen, jeg mener vi voksne godt kunne tage ved lære af vores børn.
(Digt af ukendt forfatter - vi arbejdede med det da jeg var på efterskole.)

Fald i staver mit barn
Fald bare i staver
sid og glo ud i luften ind i væggen, på en flue, på ingenting
vær fraværende, vær væk et øjeblik eller timer
alt har sin tid
tid til at virke
tid til at vokse
tid til udad tid til indad
tid til at favne tid til at falde i staver.
Så fald i staver mit barn.

De voksne omkring dig
løber sig hellere en staver i livet
end sidder og falder i staver.
Rastløst lægger de planer
hoverer når de lykkes
fortvivler når de slår fejl
handler og forhandler
vimser frem og tilbage er altid lige vidt
tager stadig nye spændende emner op
slipper dem straks som om de var brændende
videre videre - væk væk
at gentage sig selv er begyndende senilitet
at fordybe sig er liver for kort til
at falde i staver er asocialt
videre videre - væk væk

Når de voksne møder sig selv i drømme
kender de ikke vedkommende
farer op med et skrig - mareridt - en sovepille
hvad kan det ha været
de rejser må ha stået lidt for længe

Så fald i staver nu mit barn mens tid er
inden du bliver som en af os
der rastløs samler på adspredelser
og har glemt at falde i staver.

Skovbunden ved min biotop

Jeg har i dag undersøgt skovbunden ved min biotop og fandt blandt andet denne svamp som jeg antager (med min meget begrænsede erfaring, og med kig i forskellige bøger) må være en fyresvamp.

Efter min skovtur i dag, oplevede jeg en kedelig selverkendelse, jeg havde i dag valgt at tage der ud alene uden børn, og gik på opdagelse med mit kamera, men da jeg kom hjem og så skulle til at skrive om mine oplevelser, fandt jeg ud af at jeg i virkeligheden havde fået alt for lidt information med mig hjem, jeg havde simpelthen ikke været nysgerrig og undersøgende nok.

På dette egeblad sad disse mærkelige hårde knolde, og jeg ærger mig over at jeg ikke prøvede skære en op og se hvordan den ser ud inden i. For det nærmeste jeg kan komme en forklaring hvad de er er kuljordbær, men jeg er slet ikke sikker, er der nogen der kan hjælpe mig denne gang ? så vil jeg til gengæld aldrig tage på tur til min biotop mere uden en kniv.

Skovbunden var fuld af bog så jeg kan i hvert fald sige om mit område at der er ege og bøgetræer.

Krydderurter

Alle dem der er markeret med rødt er dem der spirer, og jeg er dybt imponeret da det jo stadig er meget tidligt på året.

← Frø fra en snackpeber.

Så er der gang i krydderurtehaven, jeg har sået
Kardemomme, Koriander, Anis, Agurk, Sesamfrø , Jomfru i det grønne (Idas frø),Mjødurt,Peberfrugt ,Cherrytomat,Dild ,Hvidløg, Citronbasilikum, Chili ,Fennikel, Basillikum ,Græsk Oregano og Citron melisse



←

Hvidløg

Vinter billede af Biotop.

En vinterdag ved min Biotop

Ja når vejret skifter ser alting anderledes ud, så jeg måtte jo på med varmt tøj og ud i naturen til min biotop.

Jeg havde min 5 årige datter med derud og det var sjovt at se at det denne gang var sneengle

og isens tykkelse der skulle testes, hvor hun

sidste gang brugte sin tid på at klatre i træer.

De oplevelser vi får i og med naturen afhænger meget af vejret.

Bliver de nogensinde til biller ?

Billed 1

På sidste seminar fik vi udleveret nogle melorm, som vi skulle passe og følge, mine ligger meget stille og det har de faktisk gjort fra dag et bortset fra at den ene har skiftet ham hvilket egentligt var lidt sjovt at følge.

Billed 2

Billederne er måske ikke så tydelige, men skulle vise at den er ved at smide "overtøjet"

Her er så lige lidt flere billeder fra min biotop

Indgangen til skovområdet ↑

←

Et stykke af søen.

Piet Hein 2

Den farvede verden - En fabel

Muldvarpen dybt i sin natmørke gang,
fra solen og dagen vendt bort,
grynted en underlig sortsynet sang,
om at verden var ravende sort.

Musen, som bygged i visnende løv
sin blad-rede lukket og lun,
peb på en vise blandt smuldrende støv,
om at verden var efterårsbrun.

Blodcellen inde i årernes net,
som strømmed i bankende stød,
bruste den hymne, som aldrig blir træt,
om at verden var glødende rød.

Fuglen i skovenes trækronehvælv,
hvor lys er som lys i en brønd,
fløjted en kort melodi for sig selv,
som forkyndte, at verden var grøn.

Fisken i havet med skæl-panser på
og haren i kornmarkens skjul
nynned, at den var naturligvis blå
og selvfølgelig simpelthen gul.

Menneskene gik under skyer af gråt
I rugende selvmordshumør.
De svarede blot, at de vidste det godt :
Verden var uden kulør.

Men højt gennem himlens dugdråbede rum
slog regnbuen blændende bro.
Og verden stod spejlet i hvert af dens bånd.
Og regnbuen – regnbuen lo.

Jeg har valgt at beskæftige mig med et stykke af Sønderskoven (Sønderborg) der hedder kryb i ly, her er skov, skovsø og skovsti så der skulle være rig mulighed for undersøgelser som løbende vil blive dokumenteret her.