7.6.07
Mælkebøttesaft
Mælkebøttesaft
50-70 mælkebøttehoveder1 l. vand1-2 dl. honningSaft af 1 citronMælkebøttehovederne knipses af planten uden at noget af stilken kommer med, da det gør saften bitter. Det kogende vand hældes over mælkebøttehovederne, når væden er afkølet sies hovederne fra og sften smages til med honning og citron. Mælkebøttesaften bliver flot mørkegul og kan fortyndes efter behag.
Fisketur
Da jeg mener det er vigtigt at børnene ikke kun forbinder udflugter til det nærliggende vandløb eller vandhul med IKEA løsninger synes jeg det er fint hvis man selv laver sine fiskene. Man kan meg meget få materialer lave sin egen vandkikkert og sit eget fiskenet.
Inden kan det være en god ide at låne nogle bøger på biblioteket om hvilket liv der er i vandløbet.
Vandkikkert
Man tager et plastikrør cirka 15 centimeter i diameter og ½ meter lang. Der bindes kraftigt klart plastik for enden af røret – sørg for at der ikke kan trænge vand i – og kikkerten er klar.
Den anvendes ved at stikke enden med plastik ned under overfladen. Man har nu brudt vandspejlet og kan derfor se ned til bunden.
Fiskenet
Fiskenettet laves af en pind, en ståltrådsring og en nylonstrømpe.
Nylonstrømpen klippes af, så det passer med størrelsen på fiskenettet. Der laves en ring af det kraftige ståltråd, samling bukkes ned.
Herefter syes nylonstrømpen fast til ståltråden. Til slut påmonteres ringen på pinden med den tynde ståltråd. Der tapes ovenpå, så børnene ikke kan rive sig på ståltråden.
Det nemmeste er at kigge på et fiskenet, så går det helt af sig selvJ
Materialer: En pind til hver Et nylonstrømpeben til hver
Synåle Sytråd
Kraftig ståltråd Almindelig ståltråd
TapeBå
Da jeg mener det er vigtigt at børnene ikke kun forbinder udflugter til det nærliggende vandløb eller vandhul med IKEA løsninger synes jeg det er fint hvis man selv laver sine fiskene. Man kan meg meget få materialer lave sin egen vandkikkert og sit eget fiskenet.
Inden kan det være en god ide at låne nogle bøger på biblioteket om hvilket liv der er i vandløbet.
Vandkikkert
Man tager et plastikrør cirka 15 centimeter i diameter og ½ meter lang. Der bindes kraftigt klart plastik for enden af røret – sørg for at der ikke kan trænge vand i – og kikkerten er klar.
Den anvendes ved at stikke enden med plastik ned under overfladen. Man har nu brudt vandspejlet og kan derfor se ned til bunden.
Fiskenet
Fiskenettet laves af en pind, en ståltrådsring og en nylonstrømpe.
Nylonstrømpen klippes af, så det passer med størrelsen på fiskenettet. Der laves en ring af det kraftige ståltråd, samling bukkes ned.
Herefter syes nylonstrømpen fast til ståltråden. Til slut påmonteres ringen på pinden med den tynde ståltråd. Der tapes ovenpå, så børnene ikke kan rive sig på ståltråden.
Det nemmeste er at kigge på et fiskenet, så går det helt af sig selvJ
Materialer: En pind til hver Et nylonstrømpeben til hver
Synåle Sytråd
Kraftig ståltråd Almindelig ståltråd
TapeBå
De fire elementer
Jorden er flad – det er os, der er runde!
Føl, den er fast, hvor du sætter din fod.
Jorden er der, hvor jeg altid kan bunde,
Kan løbe i græs eller stå og slå rod.
Og når jeg blir træt, kan jeg smide mig ned
- for jorden er no’et af det bedste jeg ved!
Træet er jorden, der rækker mod himlen!
Der vil jeg klatre til blodbøgens top,
Råbe mod blæsten og sidde i vrimlen
Af skyer og lugte, som hvirvler herop.
Så hænger jeg der og vil slet ikke ned
- for luften er no’et af det bedste jeg ved!
Strømperne af og så vade i bækken
- blå som en himmel, der flyder på jord -
Høre dens boblen og mærke dens trækken
I benene derhen hvor fiskene bor.
Om lidt bliver jeg våd, når den river mig med
- for vandet er no’et af det bedste jeg ved!
Så vil jeg sidde ved bålet og tørre,
Falde i staver og stirre i ild:
Bække af lys falder opad, blir større
Og danser på himlen så lydløs og vild.
Nu fryser min ryg men min mave er hed
- for ilden er no’et af det bedste jeg ved!
Jorden og luften og ilden og vandet
Lever i alting i dig og i mig!
Nu vil jeg mærke, hvordan vi er blandet
Og lege for livet og leve for leg.
Hvor livet blir fælles, vil jeg lege med
- at være her, det er det bedste jeg ved!
Føl, den er fast, hvor du sætter din fod.
Jorden er der, hvor jeg altid kan bunde,
Kan løbe i græs eller stå og slå rod.
Og når jeg blir træt, kan jeg smide mig ned
- for jorden er no’et af det bedste jeg ved!
Træet er jorden, der rækker mod himlen!
Der vil jeg klatre til blodbøgens top,
Råbe mod blæsten og sidde i vrimlen
Af skyer og lugte, som hvirvler herop.
Så hænger jeg der og vil slet ikke ned
- for luften er no’et af det bedste jeg ved!
Strømperne af og så vade i bækken
- blå som en himmel, der flyder på jord -
Høre dens boblen og mærke dens trækken
I benene derhen hvor fiskene bor.
Om lidt bliver jeg våd, når den river mig med
- for vandet er no’et af det bedste jeg ved!
Så vil jeg sidde ved bålet og tørre,
Falde i staver og stirre i ild:
Bække af lys falder opad, blir større
Og danser på himlen så lydløs og vild.
Nu fryser min ryg men min mave er hed
- for ilden er no’et af det bedste jeg ved!
Jorden og luften og ilden og vandet
Lever i alting i dig og i mig!
Nu vil jeg mærke, hvordan vi er blandet
Og lege for livet og leve for leg.
Hvor livet blir fælles, vil jeg lege med
- at være her, det er det bedste jeg ved!
23.4.07
Piet Hein om forår
Her går jeg forunderligt svævende
gennem den lyseblå luft
med hjertet beruset og bævende udover al fornuft
forelsket så intet kan tæmme det
Det lyser og ler og vil frem
Jeg kan ikke et øjeblik glemme det
og slet ikke huske i hvem.
gennem den lyseblå luft
med hjertet beruset og bævende udover al fornuft
forelsket så intet kan tæmme det
Det lyser og ler og vil frem
Jeg kan ikke et øjeblik glemme det
og slet ikke huske i hvem.
22.4.07
Vårfluelarve
Jeg ville finde frø æg, hvilket der ikke var i min sø til gengæld fandt jeg denne vårfluelarve, jeg kan ikke helt bestemme mig for hvilken art jeg tror der er tale om, da jeg ikke har kunnet finde nogen i min bog der bruger grene til at bygge skjold med.
Larven kan som andre husbyggende larver ved at bugte bagkroppen få en vandstrøm til at bevæge sig gennem huset, så der kommer ilt til gællerne.
(Naturbogen fra Politikkens forlag)
Navnet vorterod
Han og hun salamander.
Frø
Skovviol
Stor fladstjerne
15-30 cm høj urt med skarpt firkantede stængler
Blade modsatte. smalle, og spidse friskgrønne
Blomst 1 1/2-2 cm hvid med dybt kløvede kronblade
Er ud af nellikefamilie som er en stor familie med ca. 60 arter i Danmark, hvoraf kun 7 findes i skoven. De fleste er små urter med hvide blomster og kan være svære at kende fra hinanden.
Vorterod
- - Selskabeligt voksende 10-25 cm høj friskgrøn forårsplante
- - Blade langstilkede, helrandede eller rundtakkede form fra hjerteformet til trekantet
- - Blomster enlige på stilk, skinnende gule først i april
- - Frugt små nødder i et kugleformet hovede
Folketro på Fyn : Efter blomstring i foråret visner plantens overjordiske dele ned på nær yngleknopperne. De ligner hvedekorn og kan undertiden efter regn tydeligt ses i skovbunden. Førhen troede man, at de var "faldet ned fra himlen" som varsel om kommende misvækst.
26.3.07
Galle - så lykkedes det.
Lille vand salamander.
Der var utrolig mange af disse :
Lille vandsalamander.
6-10 cm. lille halepadde med brunlige, glatte sider.
Bugen er gul til orange på midten og blegere ud mod siderne og med en del store mørke pletter.
Yngler ofte i meget små vandhuller på under 100 m2
I yngletiden har hannen en tydelig rygkam med bølget overkant. Den har desuden større pletter på bugen end hunnen.
Har først læst om den efter vi kom hjem fra fisketur, så jeg vil en af dagene tage ud og se om man kan se forskel på dem.
Igler
Vandkæren
Vandkæren. Er Danmarks største bille, som lever i ferskvand (op til 5 cm. lang).Dens larve er kødæder, mens den selv lever af alger.
25.3.07
Nye billeder fra min vindueskarm
20.3.07
Mine planter har fået mere plads.
Jeg har stiklet mine planter om så de har fået mere jord, det kan især min peber og min dild rigtig godt lide, de spirer og gror på rekord tid efter de har fået en større plante, og er blevet alene om pladsen det er sjovt at det betyder så meget
Jeg lavede dog den fejl for ikke at svine for meget, at jeg tog planterne med ud i min kolonihave, hvilket jeg senere kom til at tænke på kunne have været farligt da det jo ikke er varmt nok til planterne endnu de tog dog ikke skade.
Fyrresvamp eller ?
Er det en Galle ?
En galle er en svulstagtig dannelse fremkaldt af forskellige, parasitiske organismer, som lever på planter. Gallen består af væv, som planten har skabt under påvirkning fra den organisme, som lever inde i den. Parasitten udskiller stoffer, som styrer celledeling og specialisering i vævet omkring den, så der skabes en svulst, som er både levested og fødegrundlag for organismen. Ofte har vævet i gallen en helt anden sammensætning end plantens normale væv, en sammensætning, som svarer meget bedre til parasittens end til plantens behov.
http://da.wikipedia.org/wiki/Galle
Jeg har igen fundet en af disse sjove kugler, denne gang prøvede jeg at skære den op, det er desværre ikke lykkedes mig at få en ordentligt billede af den opskåret fordi den simpelthen, smattede ud imellem fingrene på mig, der var intet at finde inden i den ud over en gang "smat" så mit spørgsmål er om dette er en Galle som Ib foreslog, for så forestiller jeg mig at der skulle have været noget at finde inden i den ?
http://da.wikipedia.org/wiki/Galle
Jeg har igen fundet en af disse sjove kugler, denne gang prøvede jeg at skære den op, det er desværre ikke lykkedes mig at få en ordentligt billede af den opskåret fordi den simpelthen, smattede ud imellem fingrene på mig, der var intet at finde inden i den ud over en gang "smat" så mit spørgsmål er om dette er en Galle som Ib foreslog, for så forestiller jeg mig at der skulle have været noget at finde inden i den ?
Hvid anemone.
Fakta om hvid anemone hentet fra Danmarks store naturleksikon.
Forekomst
Meget almindelig og vidt udbredt over hele landet, dog ret spredt i Nord og vestjylland.
Vokser på både tør og fugtig jordbund i skove, lunde, og krat og kan trives på såvel frodig muldbund som næringsfattig morbund.
Optræder også langs levende hegn og i græfter, hvor der tidligere har vokset skov.
Levevis.
Flerårig urt med vandret krybende jordstængel, som giver planten en kraftig vegetativ formering ved, at der dannes sideskud, som efterhånden frigøres fra moderplanten. Herved spredes planten, så den på gunstige voksesteder kan danne tætte bestande. Producerer ikke nektar, men bestøves alligevel af insekter, der samler pollen.
Forveksling.
Kan med sine hvide blomster og håndsnitdelte blade ikke forveksles med andre planter i skoven.
Forårsplante.
Anemonernes vækstperiode er forår og forsommer, inden skoven er fuldt udsprunget.
Når bøgens krone helt overskygger skovbunden, visner bladende, planterne går i dvale, og man ser ikke længere spor af dem over jorden. Om efteråret starter væksten i jordstænglerne igen, og planterne gør sig klar til at skyde op af jorden i det tidlige forår, hvorefter de hurtigt blomsterer. Vinteren igennem ligger blomsterne i knop nede i mulden, omgivet af deres tre svøbblade, der senere bliver til højblade. De vidt forgrenede netværk af jorstængler i skovbunden har stor betydning som vinterføde for rådyr.
Forekomst
Meget almindelig og vidt udbredt over hele landet, dog ret spredt i Nord og vestjylland.
Vokser på både tør og fugtig jordbund i skove, lunde, og krat og kan trives på såvel frodig muldbund som næringsfattig morbund.
Optræder også langs levende hegn og i græfter, hvor der tidligere har vokset skov.
Levevis.
Flerårig urt med vandret krybende jordstængel, som giver planten en kraftig vegetativ formering ved, at der dannes sideskud, som efterhånden frigøres fra moderplanten. Herved spredes planten, så den på gunstige voksesteder kan danne tætte bestande. Producerer ikke nektar, men bestøves alligevel af insekter, der samler pollen.
Forveksling.
Kan med sine hvide blomster og håndsnitdelte blade ikke forveksles med andre planter i skoven.
Forårsplante.
Anemonernes vækstperiode er forår og forsommer, inden skoven er fuldt udsprunget.
Når bøgens krone helt overskygger skovbunden, visner bladende, planterne går i dvale, og man ser ikke længere spor af dem over jorden. Om efteråret starter væksten i jordstænglerne igen, og planterne gør sig klar til at skyde op af jorden i det tidlige forår, hvorefter de hurtigt blomsterer. Vinteren igennem ligger blomsterne i knop nede i mulden, omgivet af deres tre svøbblade, der senere bliver til højblade. De vidt forgrenede netværk af jorstængler i skovbunden har stor betydning som vinterføde for rådyr.
Hurra så er foråret på vej i min biotop!
21.2.07
Fald i staver
FALD I STAVER.
En af de erfaringer jeg har haft med børn og naturen, specielt efter jeg har fået naturfags briller på, er at børn ofte fordyber sig, på en helt anden måde end voksne. Børn lever livet her og nu, har ikke tanker for i morgen, jeg mener vi voksne godt kunne tage ved lære af vores børn.
(Digt af ukendt forfatter - vi arbejdede med det da jeg var på efterskole.)
Fald i staver mit barn
Fald bare i staver
sid og glo ud i luften ind i væggen, på en flue, på ingenting
vær fraværende, vær væk et øjeblik eller timer
alt har sin tid
tid til at virke
tid til at vokse
tid til udad tid til indad
tid til at favne tid til at falde i staver.
Så fald i staver mit barn.
De voksne omkring dig
løber sig hellere en staver i livet
end sidder og falder i staver.
Rastløst lægger de planer
hoverer når de lykkes
fortvivler når de slår fejl
handler og forhandler
vimser frem og tilbage er altid lige vidt
tager stadig nye spændende emner op
slipper dem straks som om de var brændende
videre videre - væk væk
at gentage sig selv er begyndende senilitet
at fordybe sig er liver for kort til
at falde i staver er asocialt
videre videre - væk væk
Når de voksne møder sig selv i drømme
kender de ikke vedkommende
farer op med et skrig - mareridt - en sovepille
hvad kan det ha været
de rejser må ha stået lidt for længe
Så fald i staver nu mit barn mens tid er
inden du bliver som en af os
der rastløs samler på adspredelser
og har glemt at falde i staver.
En af de erfaringer jeg har haft med børn og naturen, specielt efter jeg har fået naturfags briller på, er at børn ofte fordyber sig, på en helt anden måde end voksne. Børn lever livet her og nu, har ikke tanker for i morgen, jeg mener vi voksne godt kunne tage ved lære af vores børn.
(Digt af ukendt forfatter - vi arbejdede med det da jeg var på efterskole.)
Fald i staver mit barn
Fald bare i staver
sid og glo ud i luften ind i væggen, på en flue, på ingenting
vær fraværende, vær væk et øjeblik eller timer
alt har sin tid
tid til at virke
tid til at vokse
tid til udad tid til indad
tid til at favne tid til at falde i staver.
Så fald i staver mit barn.
De voksne omkring dig
løber sig hellere en staver i livet
end sidder og falder i staver.
Rastløst lægger de planer
hoverer når de lykkes
fortvivler når de slår fejl
handler og forhandler
vimser frem og tilbage er altid lige vidt
tager stadig nye spændende emner op
slipper dem straks som om de var brændende
videre videre - væk væk
at gentage sig selv er begyndende senilitet
at fordybe sig er liver for kort til
at falde i staver er asocialt
videre videre - væk væk
Når de voksne møder sig selv i drømme
kender de ikke vedkommende
farer op med et skrig - mareridt - en sovepille
hvad kan det ha været
de rejser må ha stået lidt for længe
Så fald i staver nu mit barn mens tid er
inden du bliver som en af os
der rastløs samler på adspredelser
og har glemt at falde i staver.
Abonner på:
Opslag (Atom)