Fakta om hvid anemone hentet fra Danmarks store naturleksikon.
Forekomst
Meget almindelig og vidt udbredt over hele landet, dog ret spredt i Nord og vestjylland.
Vokser på både tør og fugtig jordbund i skove, lunde, og krat og kan trives på såvel frodig muldbund som næringsfattig morbund.
Optræder også langs levende hegn og i græfter, hvor der tidligere har vokset skov.
Levevis.
Flerårig urt med vandret krybende jordstængel, som giver planten en kraftig vegetativ formering ved, at der dannes sideskud, som efterhånden frigøres fra moderplanten. Herved spredes planten, så den på gunstige voksesteder kan danne tætte bestande. Producerer ikke nektar, men bestøves alligevel af insekter, der samler pollen.
Forveksling.
Kan med sine hvide blomster og håndsnitdelte blade ikke forveksles med andre planter i skoven.
Forårsplante.
Anemonernes vækstperiode er forår og forsommer, inden skoven er fuldt udsprunget.
Når bøgens krone helt overskygger skovbunden, visner bladende, planterne går i dvale, og man ser ikke længere spor af dem over jorden. Om efteråret starter væksten i jordstænglerne igen, og planterne gør sig klar til at skyde op af jorden i det tidlige forår, hvorefter de hurtigt blomsterer. Vinteren igennem ligger blomsterne i knop nede i mulden, omgivet af deres tre svøbblade, der senere bliver til højblade. De vidt forgrenede netværk af jorstængler i skovbunden har stor betydning som vinterføde for rådyr.
20.3.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar