Jorden er flad – det er os, der er runde!
Føl, den er fast, hvor du sætter din fod.
Jorden er der, hvor jeg altid kan bunde,
Kan løbe i græs eller stå og slå rod.
Og når jeg blir træt, kan jeg smide mig ned
- for jorden er no’et af det bedste jeg ved!
Træet er jorden, der rækker mod himlen!
Der vil jeg klatre til blodbøgens top,
Råbe mod blæsten og sidde i vrimlen
Af skyer og lugte, som hvirvler herop.
Så hænger jeg der og vil slet ikke ned
- for luften er no’et af det bedste jeg ved!
Strømperne af og så vade i bækken
- blå som en himmel, der flyder på jord -
Høre dens boblen og mærke dens trækken
I benene derhen hvor fiskene bor.
Om lidt bliver jeg våd, når den river mig med
- for vandet er no’et af det bedste jeg ved!
Så vil jeg sidde ved bålet og tørre,
Falde i staver og stirre i ild:
Bække af lys falder opad, blir større
Og danser på himlen så lydløs og vild.
Nu fryser min ryg men min mave er hed
- for ilden er no’et af det bedste jeg ved!
Jorden og luften og ilden og vandet
Lever i alting i dig og i mig!
Nu vil jeg mærke, hvordan vi er blandet
Og lege for livet og leve for leg.
Hvor livet blir fælles, vil jeg lege med
- at være her, det er det bedste jeg ved!
7.6.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar