I dag lykkedes det så for mig at finde en galle med en larve og hermed er det jo så konstateret at det er det det er.Denne lille larve befandt sig i midten af en Galle.
26.3.07
Lille vand salamander.
Der var utrolig mange af disse :
Lille vandsalamander.
6-10 cm. lille halepadde med brunlige, glatte sider.
Bugen er gul til orange på midten og blegere ud mod siderne og med en del store mørke pletter.
Yngler ofte i meget små vandhuller på under 100 m2
I yngletiden har hannen en tydelig rygkam med bølget overkant. Den har desuden større pletter på bugen end hunnen.
Har først læst om den efter vi kom hjem fra fisketur, så jeg vil en af dagene tage ud og se om man kan se forskel på dem.
Igler
Vandkæren
Vandkæren. Er Danmarks største bille, som lever i ferskvand (op til 5 cm. lang).Dens larve er kødæder, mens den selv lever af alger.
25.3.07
Nye billeder fra min vindueskarm
20.3.07
Mine planter har fået mere plads.
Jeg har stiklet mine planter om så de har fået mere jord, det kan især min peber og min dild rigtig godt lide, de spirer og gror på rekord tid efter de har fået en større plante, og er blevet alene om pladsen det er sjovt at det betyder så meget
Jeg lavede dog den fejl for ikke at svine for meget, at jeg tog planterne med ud i min kolonihave, hvilket jeg senere kom til at tænke på kunne have været farligt da det jo ikke er varmt nok til planterne endnu de tog dog ikke skade.
Fyrresvamp eller ?
Er det en Galle ?
En galle er en svulstagtig dannelse fremkaldt af forskellige, parasitiske organismer, som lever på planter. Gallen består af væv, som planten har skabt under påvirkning fra den organisme, som lever inde i den. Parasitten udskiller stoffer, som styrer celledeling og specialisering i vævet omkring den, så der skabes en svulst, som er både levested og fødegrundlag for organismen. Ofte har vævet i gallen en helt anden sammensætning end plantens normale væv, en sammensætning, som svarer meget bedre til parasittens end til plantens behov.
http://da.wikipedia.org/wiki/Galle
Jeg har igen fundet en af disse sjove kugler, denne gang prøvede jeg at skære den op, det er desværre ikke lykkedes mig at få en ordentligt billede af den opskåret fordi den simpelthen, smattede ud imellem fingrene på mig, der var intet at finde inden i den ud over en gang "smat" så mit spørgsmål er om dette er en Galle som Ib foreslog, for så forestiller jeg mig at der skulle have været noget at finde inden i den ?
http://da.wikipedia.org/wiki/Galle
Jeg har igen fundet en af disse sjove kugler, denne gang prøvede jeg at skære den op, det er desværre ikke lykkedes mig at få en ordentligt billede af den opskåret fordi den simpelthen, smattede ud imellem fingrene på mig, der var intet at finde inden i den ud over en gang "smat" så mit spørgsmål er om dette er en Galle som Ib foreslog, for så forestiller jeg mig at der skulle have været noget at finde inden i den ?
Hvid anemone.
Fakta om hvid anemone hentet fra Danmarks store naturleksikon.
Forekomst
Meget almindelig og vidt udbredt over hele landet, dog ret spredt i Nord og vestjylland.
Vokser på både tør og fugtig jordbund i skove, lunde, og krat og kan trives på såvel frodig muldbund som næringsfattig morbund.
Optræder også langs levende hegn og i græfter, hvor der tidligere har vokset skov.
Levevis.
Flerårig urt med vandret krybende jordstængel, som giver planten en kraftig vegetativ formering ved, at der dannes sideskud, som efterhånden frigøres fra moderplanten. Herved spredes planten, så den på gunstige voksesteder kan danne tætte bestande. Producerer ikke nektar, men bestøves alligevel af insekter, der samler pollen.
Forveksling.
Kan med sine hvide blomster og håndsnitdelte blade ikke forveksles med andre planter i skoven.
Forårsplante.
Anemonernes vækstperiode er forår og forsommer, inden skoven er fuldt udsprunget.
Når bøgens krone helt overskygger skovbunden, visner bladende, planterne går i dvale, og man ser ikke længere spor af dem over jorden. Om efteråret starter væksten i jordstænglerne igen, og planterne gør sig klar til at skyde op af jorden i det tidlige forår, hvorefter de hurtigt blomsterer. Vinteren igennem ligger blomsterne i knop nede i mulden, omgivet af deres tre svøbblade, der senere bliver til højblade. De vidt forgrenede netværk af jorstængler i skovbunden har stor betydning som vinterføde for rådyr.
Forekomst
Meget almindelig og vidt udbredt over hele landet, dog ret spredt i Nord og vestjylland.
Vokser på både tør og fugtig jordbund i skove, lunde, og krat og kan trives på såvel frodig muldbund som næringsfattig morbund.
Optræder også langs levende hegn og i græfter, hvor der tidligere har vokset skov.
Levevis.
Flerårig urt med vandret krybende jordstængel, som giver planten en kraftig vegetativ formering ved, at der dannes sideskud, som efterhånden frigøres fra moderplanten. Herved spredes planten, så den på gunstige voksesteder kan danne tætte bestande. Producerer ikke nektar, men bestøves alligevel af insekter, der samler pollen.
Forveksling.
Kan med sine hvide blomster og håndsnitdelte blade ikke forveksles med andre planter i skoven.
Forårsplante.
Anemonernes vækstperiode er forår og forsommer, inden skoven er fuldt udsprunget.
Når bøgens krone helt overskygger skovbunden, visner bladende, planterne går i dvale, og man ser ikke længere spor af dem over jorden. Om efteråret starter væksten i jordstænglerne igen, og planterne gør sig klar til at skyde op af jorden i det tidlige forår, hvorefter de hurtigt blomsterer. Vinteren igennem ligger blomsterne i knop nede i mulden, omgivet af deres tre svøbblade, der senere bliver til højblade. De vidt forgrenede netværk af jorstængler i skovbunden har stor betydning som vinterføde for rådyr.
Hurra så er foråret på vej i min biotop!
Abonner på:
Opslag (Atom)